Sådan udnytter du bedst pladsen på din lille altan

Hvis du har tænkt tanken: “Måske kunne jeg udnytte pladsen bedre på min altan”, er du kommet til det rigtige sted. En lille altan kræver, at du tænker kreativt og finder nogle smarte multifunktionelle møbler, der tager lidt plads.

 

En altan er kilden til frisk luft og mulighed for udeliv, hvis du for eksempel bor i byen. I de små byboliger ved alle, at det er en god evne at besidde, hvis du kan tænke effektivt og funktionelt. Du får følgende nogle helt gratis råd til, hvordan du kan optimere pladsen på din altan eller indrette den hyggeligt og rummeligt.

Tænk flere funktioner ind i én

En siddeplads og et lille bord vil de fleste gerne have integreret på deres altan – og der findes flere smarte løsninger til at få det realiseret. Overvej at købe et lille, firkantet cafébord, som kan klappes sammen. Hertil hører sig en siddeplads, som du enten kan løse med en taburet, en trækasse eller en lille havestol. Er I to, der skal have plads på altanen, kan taburetter være den mest optimale løsning, da de kan sættes oven i hinanden efter brug.

 

En rigtig smart løsning til dig, der vil forsøge at slå så mange funktioner sammen i én, er at skaffe en trækasse eller trækiste, der passer perfekt til dybden på din altan.

 

Denne trækiste kan efterfølgende bruges som opbevaring af redskaber og hynder, men lige så smart er det, at du kan sidde oven på den med ryggen op ad væggen og benene i forlængelse af trækassen. Her kan du sidde med en god bog og en kop kaffe solidt placeret mellem benene. På den måde fungerer trækisten både som bænk og opbevaringsplads.

Praktiske hylder eller smal reol

Hvis du mangler plads på altanen, kan det være en idé at montere nogle hylder på væggen bag altanen. Placér dem højt, så du ikke går på kompromis med det rum, hvor du sidder eller står omkring balkonen. Herpå kan du sætte nogle hyggelige, små lanterner eller nogle planter, som giver lidt liv og glæde udendørs.

 

Hylderne kan bruges til hyggelig indretning, men lider altanen af pladsmangel, er hylderne nok mest brugbare som opbevaringsplads. Har du nok plads, vil den bedre løsning være at sætte en smal metalreol i enden af balkonen, hvor du kan have de praktiske ting gemt af vejen.

Hyggelig belysning – fra begge sider

En altan er ingenting uden lidt hyggelig belysning om aftenen. Sæt nogle høje, smalle lanterne på gulvet og få lidt varme omkring tæerne, samtidig med at den hyggelige, varme belysning gør altanen hyggelig at se på – både indefra og udefra.

 

Hæng også nogle planter på gelænderet eller rækværket for at få lidt grønt på altanen uden at tage for meget unødvendig plads. Sørg for, at der er huller i de hængende krukker eller potter, så vandet kan løbe fra planterne, også når det regner.

Hvordan får du den hyggelige stemning frem?

Når du skal udnytte pladsen på den mest optimale måde, er det vigtig at tænke i former. Firkantede og rektangulære møbler, lanterner eller reoler er nemmere at klemme sammen, og derfor bør du altid gå efter firkantede kasser, stole eller borde til altanen. Det er selvfølgelig mere romantisk og fint at kigge på et rundt, lille bord, men når vinteren kommer, og det hele skal pakkes ned, er det nemmere at opbevare firkantede møbler.

 

Hvis du tænker: “Firkantet mig her, firkantet mig der – det kan umuligt blive hyggeligt” – så tro om igen. Det, du kan gøre for at fremkalde den hyggelige og romantiske stemning på altanen, er at ty til tekstiler.

 

Læg for eksempel et tæppe med et marokkansk print på altanen, som du ikke skal bruge indendørs. Når vinteren kommer, vasker du det blot og pakker det sammen. Et fint tæppe kan skabe en hyggelig og romantisk stemning uden at optage plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *