Perlesten skaber den flotteste indkørsel til dit hus

Trænger dit hus til et lille pift? Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, kan det uden tvivl anbefales, at du implementerer perlesten i din indkørsel. Perlesten er nemme at holde, og de pynter og pryder dit hus uden at skabe en voldsom omvæltning. Kort sagt kan du ikke gå galt i byen med perlesten. Bliv klogere på de mange fordele ved at have perlesten i indkørsel eller have herunder.

Hvad er perlesten?

Du har højst sandsynligt set perlesten i andre huse før. De kan anlægges til mange forskellige formål, og stenen er særligt populære til indkørsler, bede i haven og gangstier.

Perlesten er udvundet fra enten grusgrave eller søer. Stenene kan fås i forskellige farver og størrelser, og det afhænger af, hvilken forhandler du køber dem af. Som regel kan du købe perlesten i sort, hvid, grå, blå og rødbrune toner. Størrelsen på stenene er cirka mellem 4-16 mm på det længste led. Ingen sten er helt ens, og dette er også noget af charmen ved de flotte perlesten.

Fordelene ved perlesten

Ikke nok med at perlesten er flotte at se på – der er også nogle praktiske fordele ved stenene. Hvis du anlægger stenene i din indkørsel, kan de være med til at mindske skader ved skybrud. Nogle husejere oplever værre skader ved skybrud end andre, og dette kan der være forskellige grunde til. Dog er det værd at bemærke, at de husejere som har fliser i have og indkørsel, har en tendens til at få større vandskaber. Dette skyldes, at vandet lægger sig direkte ovenpå fliserne, hvorved vandet søger andre steder hen. Med perlesten kan vandet trænge bedre ned i jorden mellem stenene, og dette kan være med til at mindske vandskader ved skybrud.

Perlesten kan desuden være hæmmende for ukrudt. Har du døjet med en vækst af ukrudt i din have, indkørsel eller lignende? Så kan perlesten være løsningen på dette. Når du anlægger stenene, anbefales det, at du først lægger en fiberdug i den udgravning, der er lavet til stenene. Denne dug vil hæmme væksten af ukrudt. Anlægger du perlesten uden en fiberdug, vil stenene i sig selv også hæmme væksten af ukrudt, men i dette tilfælde skal du lægge et lidt tykkere lag, end hvis du har en fiberdug under.

Perlesten i indkørslen – hvor skal jeg begynde?

Endnu en fordel ved at anlægge perlesten er, at det ikke nødvendigvis behøver at være et alt for omfattende projekt. Hvis du har tid og mod på selv at lave noget til nyt dit hus, kan du faktisk selv anlægge stenene. Du kan naturligvis også få en garvet anlægsgartner til at kigge på det for dig.

Hvis du selv vil anlægge stenene, skal du grave omkring 15-30 centimeter ned i jorden. Som sagt kan du vælge at lægge en fiberdug ned i hullet, inden du tilfører perlestenene. Hullets dybde kommer an på, om du lægger en fiberdug i jorden. Grav minimum de 30 centimeter ned, hvis du ikke anvender en fiberdug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *